Planlæg fremtiden

Forstå folkepensionen

Folkepensionen er grundstenen i det danske pensionssystem. Den består af to dele: grundbeløb og pensionstillæg. Begge er skattefrie op til et vist niveau og justeres årligt.

Grundbeløb

Grundbeløbet er 7.544 kr./måned (2026) og udbetales til alle folkepensionister uanset formue og indkomst. Siden 2024 er grundbeløbet ikke længere underlagt modregning — du får det fulde beløb uanset hvad du har ved siden af.

Pensionstillæg

Pensionstillægget er 8.729 kr./måned for enlige (2026). Det er fortsat underlagt modregning: for hver krone du tjener over fribeløbet på 99.200 kr./år, reduceres tillægget med 30,9 %. Det betyder, at pensionsudbetalinger og andre indkomstkilder kan mindske eller helt fjerne dit pensionstillæg.

Folkepensionsalder

Din folkepensionsalder afhænger af dit fødselsår. Her er oversigten:

  • Født før 1954: 65 år
  • Født 1. halvår 1954: 65½ år
  • Født 2. halvår 1954: 66 år
  • Født 1. halvår 1955: 66½ år
  • Født 2. halvår 1955 – 1962: 67 år
  • Født 1963–1966: 68 år
  • Født 1967–1970: 69 år
  • Født 1971–1974: 70 år
  • Født 1975 eller senere: 71 år

Folkepensionsalderen hæves løbende, fordi den er koblet til den forventede levealder. Tjek borger.dk for den præcise alder for dit fødselsår.

ATP — Arbejdsmarkedets Tillægspension

ATP er en obligatorisk pensionsordning for alle lønmodtagere i Danmark. Du betaler automatisk til ATP gennem din løn, og din arbejdsgiver betaler to tredjedele af bidraget.

ATP udbetaler en livslang pension oven i din folkepension. Beløbet afhænger af, hvor meget du har indbetalt over dit arbejdsliv. For de fleste udgør det 2.000–3.000 kr./måned — ikke meget i sig selv, men et nyttigt supplement.

ATP udbetales automatisk, når du når folkepensionsalderen. Du behøver ikke søge om det separat.

Hvor meget er nok til pension?

En tommelfingerregel: sigt efter 60–80 % af din indkomst før pension. De fleste har lavere udgifter som pensionist — boligen er betalt, børnene er flyttet, og du betaler mindre i skat.

Din pensionsindkomst kommer typisk fra tre kilder: folkepension + ATP, arbejdsgiverpension, og din egen opsparing (ratepension, aldersopsparing, frie midler).

Start med at estimere dine faste udgifter som pensionist: bolig, mad, forsikring, sundhed, transport. Læg dertil et beløb til rejser og fritid. Sammenlign med dine forventede pensionsudbetalinger — gabet er det, du selv skal spare op.

Jo tidligere du begynder at spare op, jo mere gør renters rente for dig. Selv små månedlige beløb vokser markant over 20–30 år.

Forsikringstjekliste

Forsikringer beskytter dig mod økonomiske katastrofer. Her er de vigtigste forsikringer, du bør overveje — og tjek altid din arbejdsgiverpension for eksisterende dækninger, før du køber noget separat.

Indboforsikring + ansvarsforsikring

Dækker tyveri, brand og skader på dine ejendele. Ansvarsforsikringen er typisk inkluderet og dækker, hvis du forvolder skade på andre personer eller deres ting. Denne forsikring er et absolut must — uden ansvarsforsikring kan du hæfte personligt for millionbeløb.

Ulykkesforsikring

Dækker varige mén efter ulykker. Mange arbejdsgivere tilbyder dette via pensionsordningen — tjek før du køber ekstra. Overvej om du har brug for fritidsdækning ud over arbejdsdækning.

Sundhedsforsikring

Supplerer det offentlige sundhedsvæsen. Relevant hvis du vil undgå ventetider på behandling eller ønsker adgang til privatpraktiserende specialister. Mange arbejdsgivere tilbyder dette som et frynsegode.

Kritisk sygdom

Udbetaler et skattefrit engangsbeløb, hvis du diagnosticeres med en alvorlig sygdom (kræft, blodprop, etc.). Beløbet er typisk 100.000–500.000 kr. og kan bruges frit. Ofte inkluderet i arbejdsgiverpensionen.

Tab af erhvervsevne

Sikrer din indkomst, hvis du mister evnen til at arbejde. Udbetaler typisk en procentdel af din løn. Denne forsikring er afgørende, hvis du har faste udgifter som huslån. Ofte inkluderet i arbejdsgiverpensionen.

Livsforsikring

Udbetaler et beløb til dine efterladte, hvis du dør. Vigtig, hvis din partner eller børn er afhængige af din indkomst — især hvis I har fælles boliglån. Behovet falder typisk, som børnene bliver ældre og gælden afbetales.

Bilforsikring

Ansvarsforsikring er lovpligtig for alle bilejere. Kaskoforsikring er frivillig og dækker skader på din egen bil. Overvej om bilens værdi retfærdiggør en kaskoforsikring — for ældre biler kan det ofte undlades.

Rejseforsikring

Det blå EU-sundhedskort (EHIC) dækker akut behandling i EU/EØS. Til rejser uden for EU eller for bedre dækning bør du tegne en privat rejseforsikring. Mange kreditkort inkluderer en basal rejseforsikring.

Tjek altid din arbejdsgiverpension og evt. fagforeningsmedlemskab for eksisterende dækninger, før du køber forsikringer på egen hånd. Mange har allerede dækning, de ikke er klar over.

Familieøkonomi

Familielivet bringer nye økonomiske udfordringer og muligheder. Her er de vigtigste ting at vide.

Børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelsen er skattefri og udbetales kvartalsvis. Satserne for 2026:

  • 0–2 år: 21.480 kr./år (5.370 kr./kvartal)
  • 3–6 år: 17.004 kr./år (4.251 kr./kvartal)
  • 7–14 år: 13.380 kr./år (3.345 kr./kvartal)
  • 15–17 år: 13.380 kr./år (4.460 kr./måned)

Ydelsen udbetales automatisk af Udbetaling Danmark. For samlevende og gifte med høje indkomster kan ydelsen blive reduceret.

Barsel

I alt 48 ugers barsel med dagpenge, fordelt 24 uger til hver forælder. 11 uger er øremærket til hver forælder og kan ikke overdrages. De resterende 13 uger pr. forælder kan fordeles frit mellem forældrene.

Mange arbejdsgivere supplerer barseldagpengene med fuld løn i en del af perioden — tjek din ansættelseskontrakt eller overenskomst. Husk, at pensionsindbetalingerne typisk også reduceres under barsel.

Gaveafgift

Du kan give op til 80.600 kr. skattefrit til dine børn og børnebørn pr. år (2026). Beløb derudover beskattes med 15 % gaveafgift. Fra 2027 kan du også give skattefrit til søskende.

Gaveafgiftsgrænsen gælder per giver per modtager. Det betyder, at to forældre kan give 161.200 kr. skattefrit til hvert barn pr. år. Et nyttigt værktøj til at overdrage formue til næste generation.

Arv og testamente

Ingen bryder sig om at tænke på det, men det er vigtigt at have styr på arv og testamente — især hvis du har en ukonventionel familiesituation.

Testamente

Et testamente er særlig vigtigt, hvis du lever i et papirløst forhold, har sammenbragte børn, eller ønsker at fordele din arv anderledes end arveloven dikterer. Uden testamente arver en ugift samlever ingenting.

Der findes tre typer testamenter i Danmark: notartestamente (opbevares hos retten), vidnetestamente (to vidner), og indbotestamente (kun for personlige ejendele). Et notartestamente er mest sikkert og koster ca. 300 kr.

Boafgift (arveafgift)

Når du arver, betales boafgift af arven. Der er et bundfradrag på 392.300 kr. (2026), som deles mellem alle arvinger. Arv ud over bundfradraget beskattes med 15 % for nær familie (børn, børnebørn, forældre).

Ægtefæller er helt fritaget for boafgift — de arver skattefrit. For fjernere familiemedlemmer og ikke-familiemedlemmer betales yderligere 25 % tillægsafgift oven i de 15 %, dvs. i alt ca. 36,25 %.

Begunstigelse på pension og forsikring

På dine pensionsordninger og livsforsikringer kan du indsætte en begunstiget — den person, der modtager udbetalingen, hvis du dør. Dette er vigtigt, fordi begunstigelsen går uden om boet og testamentet.

Tjek og opdater dine begunstigelser regelmæssigt — især efter livsændringer som ægteskab, skilsmisse eller børn. Standardbegunstigelsen er typisk 'nærmeste pårørende', men det er ikke altid det, du ønsker.